Den nye tilslutningsvejledning forventes at komme i høring i slutningen af året med markant skærpede grænseværdier.
Miljøstyrelsens vejledning for tilslutning af industrispildevand til rensningsanlæg er 17 år gammel og derfor har tiden for længst overhalet, hvad der var muligt at rense på daværende tidspunkt. Derfor hilser Dansk Miljøteknologi arbejdet med den forestående revision velkommen, og vi er glade for at vejledningen, for nogle stoffer, lægger op til markant skærpede grænseværdier og tilføjelse af en række nye stoffer. Selv om der er tale om en vejledning, som kommunerne kan støtte sig op af er grænseværdierne langt hen ad vejen de gældende. Derfor er det et vigtigt stykke arbejde, som vi følger tæt. Miljøstyrelsen har udsendt slides fra det første interessentmøde, som kan læses her. Vi hører meget gerne jeres input allerede nu selv om den formelle høring først udsendes i november-december 2023.