Ren Arresø: Borgerdrevet initiativ til et renere vandmiljø lokalt

Udgivet d. oktober 2, 2024
Kategori: skjult

Udfordringen i Arresø er hovedsageligt fosfor. Der udledes fortsat omkring 6 ton fosfor til Arresø om året, hvoraf ca. halvdelen kommer fra landbruget og halvdelen fra byer og punktkilder. De omkringliggende kommuner har været fodslæbende med at pålægge borgerne seperatkloakering, hvilket ellers anses for at være et nødvendigt skridt for at nedbringe forureningen. Førend dette sker, er der ikke planer om indsatser for Arresø i vandplanerne og dermed statslig finansiering af oprensning.

Kirsten Brosbøl deltog i en paneldebat med bl.a. Hillerød og Gribskovs borgmestre med fokus på, hvad der skal til for at få nedbragt forureningen, og hvad der kan gøres her og nu. Både seperatkloakering, indsats mod overløb, oprensning og arealbaserede løsninger blev drøftet. Det er planen, at folkemødet gentages i 2025.

En stor tak til alle de medlemmer, der har bidraget med baggrundsviden.