Dansk Miljøteknologi glæder sig over regeringens beslutning om at lade miljøopgaver som grundvandskortlægning, jordforurening og råstofindvinding forblive i regionerne. Denne beslutning står i modsætning til sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger om, at overføre disse opgaver til kommunalt eller statsligt niveau.
Som vi har skrevet i CleantechWatch er det afgørende for Dansk Miljøteknologi, at den specialiserede ekspertise, der er opbygget gennem årene, bliver bevaret. Uanset hvor opgaverne placeres, må vi ikke risikere at miste den viden og erfaring, der er blevet opbygget siden regionernes etablering i 2007. Derfor er vi tilfredse med, at regeringen har valgt at tage hensyn til fagligheden og branchens bekymringer.
Dog ser det ud til at regionerne mister opgaver relateret til regionale udviklingsstrategier og grænseoverskridende samarbejder. Det omfatter bl.a. regionernes initiativer på klimaområdet.
Læs eller genlæs vores indlæg i Altinget om emnet her.