For at få budskaberne om foreningens input til finansloven så bredt ud som muligt har vi haft god dialog med en lange række politiske ordførere.
Senest har vi været til kaffemøde hos Heidi Bank (V) og Sasha Faxe (Å). Hos førstnævnte handlede drøftelserne om at sikre tilstrækkeligt med midler til forskning og udvikling, og hun var meget interesseret i at høre, hvordan et eventuelt kommende håndværkerfradrag kan indrettes, så det også gavner luftkvaliteten. Mødet med Sasha Faxe kredsede primært om den kommende politiske indsats på vandområdet. Ikke mindst politisk opfølgning på hele udledningssagen.
Vi følger naturligvis op løbende og gør hvad vi kan, for at sikre, at DMT’s input kommer med ind til forhandlingsbordet.