Klimagasser

Klimagasser er meget mere end CO2. Klimagasser inkluderer også de særdeles potente gasser metan og lattergas, som bl.a. dannes og frigives, når der produceres biogas og renses spildevand. Lattergas og metan kræver en særlig opmærksomhed, da de er henholdsvis 25 og 298 gange kraftigere end CO2.

Metanforurening fra biogasanlæg

Ifølge Energistyrelsen udleder danske biogasanlæg i gennemsnit 2,5 % af den gas, de producerer. Dette omfatter fællesbiogasanlæg, gårdbiogasanlæg, industrianlæg og biogasanlæg tilknyttet renseanlæg. Energistyrelsens målsætning er, at det gennemsnitlige tab højst må være 1 % fra hele sektoren.

Med en nye bekendtgørelse fra 2023 er der igangsat initiativer til at nedbringe udledningen. Men Dansk Miljøteknologi mener, at der skal indføres en strammere regulering af branchen for at få bugt med de store udslip. Der er brug for flere reelle målinger, så der skabes sikkerhed for, at reduktionerne faktisk opnås. Dansk Miljøteknologi opfordrer til, at der indføres obligatoriske måleprogrammer på anlægsniveau, så myndighederne kan få detaljerede oplysninger om biogasanlæggenes metanforurening. I den sammenhæng er det nødvendigt at stille krav om gennemførelse af totalmålinger (målinger af den samlede udledning fra hele anlægget, som også omfatter diffuse kilder) i kombination med lækagemålinger (specifikke målinger til identifikation af konkrete læk i rørsamlinger mv.). Dette er nødvendigt for både at kunne identificere, om der er et problem på anlægget, og for at kunne følge op og spore lækagerne, så de kan stoppes. Disse målinger bør gennemføres årligt, så der til stadighed er styr på, at udledningerne ikke er større end 1 % på det enkelte anlæg og ikke blot i gennemsnit for hele branchen.

Lattergasforurening fra rensningsanlæg

En stor kilde til lattergasforurening er renseanlæggenes åbne lagertanke og procestanke. Ganske små udslip af lattergas kan have stor betydning for anlæggenes samlede klimaregnskab.  Fra 2025 indføres der en ny reguleringsmodel for reduktion af lattergas fra renseanlæg, hvor målsætningen er, at lattergasemissionen samlet set skal reduceres med 50 % for alle de store anlæg. Dansk Miljøteknologi mener, at det er vigtigt, at måleprogrammerne tager udgangspunkt i faktiske målinger og ikke modelberegninger. Flere danske virksomheder har udviklet validerede målemetoder, der både kan måle de totale udslip fra hele anlægget og for de enkelte kilder. Dette vil give et meget mere præcist billede af de faktiske emissioner, så der kan sættes ind de rigtige steder med udbedring af lækager og rensning. Disse målinger bør gennemføres årligt, så der til stadighed er styr på udledningerne og for at sikre, at renseanlæggene lever op til reduktionsmålet. Ifølge Topsøe koster det 1-3 euro at reducere 1 ton CO2 ækvivalent lattergas ved anvendelse af katalytisk rensning. Derfor er det en lavthængende frugt at hente i CO2 regnskabet.

Luftforurening fra skibsfarten

Verdens handelsflåde udgør en betydelig kilde til luft- og havforurening verden over. Center for Energi, Miljø og Sundhed (DCE) vurderede i 2020, at emissionerne fra den internationale skibstrafik er ansvarlig for helbredsrelaterede eksterne omkostninger i Europa på ca. 64 mia. euro/år, svarende til 12 % af de totale helbredsrelaterede eksterne omkostninger. Alligevel er den globale skibsfart kun underlagt et minimum af international regulering, når det kommer til luftforurening. Dette skyldes særligt, at skibsfarten er international, og at det er svært at nå til enighed om fælles restriktive regler i f.eks. IMO, som er søfartens FN-organ.

Dansk Miljøteknologi opfordrer til, at Danmark som en af verdens største søfartsnationer presser på for at fremme den grønne udvikling i branchen . I Danmark kan vi sagtens gå foran og stille krav til skibe, der sejler gennem dansk farvand, f.eks. ved at stille krav om landstrøm og mere vidtgående regler for udledning af svovl og partikler. DMT mener, at de grønne løsninger skal tillægges mere værdi, og vi skal i fællesskab arbejde i retning af en sektor, hvor flåden og den økonomiske vinding kan vokse, mens aftrykket mindskes. Det vil være gavnligt for miljø og mennesker, men også for dansk erhvervsliv, der udvikler mange af de grønne løsninger.

IMO har vedtaget en målsætning om, at den globale skibsfart skal reducere CO2 udledningen med 50 % i 2050 i forhold til niveauet i 2008. Omstillingen til alternative brændstoffer tager lang tid, og derfor er der i en lang årrække fortsat behov for at anvende fossilt brændstof. Derfor handler det om at udnytte brændstoffet effektivt og sørge for at rense røgen således, at der kun udledes små mængder partikler, svovl, nox, black Carbon mv. gennem anvendelse af lukkede scrubberløsninger og katalytisk rensning.

VOC (Flygtige organiske forbindelser)

Flygtige organiske forbindelser fordamper mange steder uden, at vi tænker over det. Det er, når vi tanker benzin, afspritter vores hænder, og når vi maler vores plankeværk med træbeskyttelse. Men de helt store tab stammer fra industrien, boreplatforme og bunkring af skibsbrændstof. Når VOC fordamper, dannes der luftforurenende stoffer som er miljø- og sundhedsskadelige, men de er også skadelige for klimaet, da VOC-dampe danner ozon. Klimarådet vurderer, at omkring 4 % af industriens drivhusgasser overvejende stammer fra de flygtige udledninger fra udvinding, behandling og håndtering af olie- og gasprodukter. Så det er ikke småting. Hvis dampene indvindes og sendes retur, kan langt den største del af udslippene forhindres. For at give et billede taber en tankbil der rummer 40.000 liter ca. 50 liter brændstof under tankning, hvis der ikke anvendes dampretur.

I EU er der grænseværdier for udledning af VOC, men i andre lande er reguleringen begrænset, og her er det alene den økonomiske gevinst ved at genanvende dampene, der er driveren for investeringen i f.eks. et dampretursystem. Når det gælder offshore installationer, er der kun lidt eller ingen regulering, og her er det kutyme at brænde dampene af, da det er en lettere og billigere løsning. Der er tale om er enorme mængder, når transportskibe hver dag overfører råolie fra boreplatforme til transportskibe. I Danmark har vi både kompetencer og teknologi til at gøre noget ved problemet, men det kræver regulering for særligt at motivere offshore branchen og den maritime sektor til at gøre mere for at reducere udledningerne.

Udslip af klimagasser fra skibsfarten

Fremtidens skibe kommer til at sejle på alternative brændstoffer, der er mere klimavenlige. De løsninger, som på den korte bane finder anvendelse, er særligt flydende naturgas (LNG), metanol og ammoniak og på længere sigt syntetisk brændstof. Men selv om brændstofferne er mere klimavenlige, viser målinger, at der er store læk af klimagasser fra skibene.

LNG

LNG (Liquid Natural Gas/flydende naturgas) er et mere klimavenligt fossilt brændstof end heavy fuel oil (HFO), men problemet er, at store mængder metan siver ud, uden at blive nyttiggjort. Kilderne er udledninger fra motorerne og diffuse udledninger fra lasten. Kun et ganske lille udslip på ca. 1,5 % kan ødelægge hele CO2 regnskabet i forhold til et sammenligneligt skib, der sejler på oliebrændstof. I dag er der ingen international eller national regulering af metanudslip fra skibe, der sejler på LNG. Ifølge forventningerne til nybyggede LNG-skibe fra 2022 til 2030, vil LNG skibe i 2030 samlet udlede 100 mio. tons CO2 ækvivalent, hvis sektoren forbliver ureguleret på dette punkt. Derfor er der brug for, at Danmark som en stor spiller på markedet presser på for at få en ambitiøs international regulering af metan på plads. Først og fremmest er det helt essentielt, at der indføres måleprogrammer for methanslip for at finde frem til lækagerne. Dernæst skal der sættes ind med lækagesporing for at kunne finde frem til udslippene.

Ammoniak

Den helt store udfordring med ammoniak er, ud over sikkerhedsrisikoen for besætningen, at ammoniak kan medføre store udledninger af lattergas. Derfor må der nærmest ikke ske slip af lattergas før CO2 regnskabet går i minus. Med katalytisk rensning er det muligt at fjerne 99 % af lattergassen fra en skibsmotor. Katalytisk rensning er en absolut nødvendighed for at komme udslippet af lattergas til livs, og uden rensning er det svært at forestille sig ammoniak som et attraktivt og klimavenligt drivmiddel til fremtidens handelsflåde. Lattergas fra skibe er, som metanen, ikke omfattet af international regulering, og derfor må Danmark i alle henseender presse på for en specifik regulering af området samt en effektiv håndhævelse til søs.