Kommunernes indsats for at rense spildevandet i det åbne land er et vigtigt ben i det brede arbejde for at sikre et bedre og sundere vandmiljø. Men der mangler fremdrift, for en lov fra 1997 om forbedret rensning er stadig ikke fuldt implementeret.
Helt tilbage i 1997 – for 27 år siden – vedtog Folketinget en lov om spildevandsrensning i det åbne land. Loven indebar, at kommunerne via krav i de daværende amters regionsplaner skulle sikre forbedret rensning af spildevandet fra ca. 96.000 ejendomme. Disse ejendomme udledte spildevand til såkaldt målsatte vandområder, og man vurderede, at det udgjorde et miljømæssigt problem.
Men nu i 2024 er indsatsen stadig ikke endeligt på plads – på trods af, at der i de snart 30 har været vedtaget 3 vandplaner som led i EU’s Vandrammedirektiv, der skulle sikre god tilstand i vandmiljøet, og som oprindeligt skulle være endeligt gennemført i 2015.