Vandvisionen afholder konference om fremtidens drikkevandsforsyning

Vandvisionen afholder konference om fremtidens drikkevandsforsyning

Konference hos Miljøstyrelsen i Odense, skal sætte fokus på udfordringer og løsninger.

Det rene danske grundvand betragtes som en national stolthed, men vores drikkevandsforsyninger er på mange områder udfordret. I de tættest befolkede dele af landet oplever man i tiltagende grad mangel på vand, mens udfordringerne andre steder mere handler om kvaliteten af det vand, der leveres. Forureninger truer i tiltagende grad grundvandsmagasinerne, og der installeres rensning på flere og flere boringer.

Det er nogle af de problemstillinger, som vil blive debatteret på Vandvisionens konference d. 6. juni, hvor vi kaster lys på ’fremtidens drikkevandsforsyning’. Flere af DMTs medlemmer er med som oplægsholdere. Mødet foregår hos Miljøstyrelsen i Odense og deltagelse er gratis.

 

Se det fulde program og gå til tilmelding her.