Cirka 95 % af spildevandet i Danmark ledes gennem et centralt renseanlæg inden det udledes til vandmiljøet. Det er en positiv historie, for det betyder, at vi har et samlet overblik over vandets vej. Det er vigtigt, når der skal skrues på ambitionerne.
EUs byspildevandsdirektiv
Med EU’s reviderede byspildevandsdirektiv står renseanlæggene overfor nye krav til bl.a. rensning for medicin- og kosmetikrester, overvågning af renseanlæggenes udledninger af klimagasser og begrænsning af regnbetingede overløb, der forurener vandmiljøet med urenset spildevand.
Det er alt sammen indsatser, som Dansk Miljøteknologi har arbejdet indgående for siden EU-kommissionen i oktober 2022 præsenterede deres udkast til et revideret byspildevandsdirektiv.
Med det reviderede direktiv vil op mod 25 mio. flere europæere være omfattet af regler om spildevandsrensning, hvilket har store positive konsekvenser for vandkvaliteten i Europa. Der stilles skrappere krav til rensning for næringsstoffer, hvilket vil komme vandmiljøet til gode. Det er afgørende, at Danmark implementerer direktivet hurtigt og ambitiøst. Danske vandteknologiske virksomheder har stærke kompetencer på dette område, og de nye krav kan derfor være med til at skabe nye grønne arbejdspladser i Danmark.
Udslip af klimagasser
Det reviderede byspildevandsdirektiv stiller krav om, at spildevandssektoren skal være energineutral inden 2045, svarer til en reduktion i udledningen af klimagasser på ca. 3 millioner tons CO2-ekvivalenter.
Med det nye direktiv er der således taget nogle vigtige skridt, men vi er ikke i mål. Når direktivet skal evalueres, vil Dansk Miljøteknologi bl.a. arbejde for endnu højere ambitioner i forhold til renseanlægs klimaneutralitet. Dansk data viser, at produktion af biogas på renseanlæg kan medføre høje udledninger af potente klimagasser så som metan og lattergas. Der er således en reel risiko for, at kravene om en større egenproduktion af energi på renseanlæggene kan lede til en øget udledning af klimagasser og ikke en formindskelse. Dette er stik imod intentionerne og skal forhindres med bedre overvågning, så der kan sættes ind i tide.
Den danske Vandsektorlov
Indenfor Danmarks egne grænser tegnes vandforsyningernes økonomiske rammer af Vandsektorloven. Vandsektorloven har været genstand for megen diskussion, bl.a. i forhold til de fleksible indtægtsrammer, forrentningsrammer, justering af effektiviseringskrav samt ledelsesstrafansvar. Derfor har regeringen valgt at etablere et såkaldt Vandreguleringsudvalg, som skal komme med forslag til en ny regulering af vandsektoren.
Dansk Miljøteknologi arbejder for, at den reviderede Vandsektorlov vil videreudvikle vandbranchen, så den bliver førende på teknologiudvikling og har ambitiøse målsætninger for miljø og klima.
Det er afgørende, at loven tager udgangspunkt i de komplekse samfundsudfordringer, som forsyningerne skal løse i forhold til at sikre rent og sundt drikkevand til borgerne, rense spildevandet, så vandmiljøet ikke belastes samt iværksætte klimatilpasningsløsninger, der kan reducere skadevirkningerne fra store nedbørshændelser.
Det er afgørende, at der sikres et rum til at gøre de nødvendige investeringer, hvilket forventeligt vil medføre en prisstigning hos forbrugerne. En analyse fra 2020 af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser dog, at forbrugerne er villige til at betale lidt mere for en øget forsyningssikkerhed.