Det er vigtigt at vi har akkurate tal og data for miljøets tilstand, for tallene bruges til at understøtte lovgivning og indsatser på klima- og miljøområdet.
Mange af disse data bygger i dag på modelleringer frem for reelle målinger og dataindsamling i marken. Det har langt hen ad vejen været nemmere og billigere at vurdere miljøets tilstand fra et skrivebord, men der er eksempler på, at modelleringerne ikke har været retvisende. Det er et problem, hvis der kan sås tvivl om validiteten af den data, der ligger til grund for lovgivningen.
Målinger skal ikke ses som en erstatning for modelleringer, for mængden af viden, der er brug for, er massiv og kan ikke på en meningsfuld måde dækkes udelukkende af målinger. Men det betyder, at modelleringerne skal understøttes af langt flere reelle målinger, hvis de skal være retvisende.
Valide sensorer er kommet ned i et prisleje, hvor de fleste kan være med, og flere målinger vil kunne bidrage med en vigtig vinkel i den grønne omstilling: Vi ville i højere grad kunne udvikle og forbedre vores miljøperformance over tid ved at blive kloge på, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer.
Danske virksomheder er allerede godt i gang. Med hjælp fra tilgængelig sensorteknologi måler de udledninger af potente klimagasser så som metan og CO2, udledninger af uønskede stoffer til vores havmiljø og tilstedeværelsen af luftforurenende stoffer i vores byområder.
Og den kompetence vil på sigt blive eftertragtet, for med stigende krav til bæredygtighedsrapportering i alle dele af forsyningskæden, vil der skulle fremskaffes valide data, der kaster lys aftrykket af vores valg og handlinger.