Medlemsmøde: Energibesparelse i bekæmpelse af Legionella

Medlemsmøde: Energibesparelse i bekæmpelse af Legionella

When

august 21, 2024    
1:00 pm - 3:00 pm

Legionellabekæmpelsen i Danmark er ineffektiv. Vi har indtil videre ikke set politisk vilje til at udbrede ny teknologi for at løse problemerne, til trods for de høje incidenstal i Danmark. Drikkevandsdirektivet er ikke blevet den drivkraft i legionellabekæmpelsen, som man kunne have håbet. Muligvis kan kommende EU-direktiver om energieffektivitet kan blive en ny chance for udbredelsen af teknologiske løsninger på legionellaproblemet. 

Den nuværende bekæmpelsesmetode med høje temperaturer er en energikrævende proces. Det høje energiforbrug kan blive en ny indgangsvinkel for politisk påvirkningsarbejde i den kommende tid, hvor EPBD (Energy Performance of Buildings Directive) og det mere generelle EED (Energy Efficiency Directive) skal implementeres i dansk lovgivning. For at opnå de energibesparelser, der lægges op til i de nye direktiver, er der meget, der tyder på, at varmtvandsinstallationerne i bygningerne må blive en del af ligningen.

For at skabe et fælles vidensgrundlag vil Kaj Bryder fra Teknologisk Institut til at fortælle om nyeste forskning på området, og Jonas Fredsted Villadsen fra Grundfos til at fortælle os mere om EED og EPBD. Oplæggene skal danne baggrund for en fælles samtale, hvor vi ønsker at få jeres input til det videre arbejde med Legionella i foreningen.

Derudover vil vi også gerne benytte lejligheden til at fortælle jer om, hvad vi kan forvente (og ikke forvente) af det reviderede drikkevandsdirektivs artikel 19, der er blevet udmøntet i den nye bekendtgørelse om indberetning af legionellaprøver og -foranstaltninger, som trådte i kraft d. 1. juli.

  • 13:00-13:15

Introduktion

Miljøpolitisk konsulent, DMT, Viktor Zeuthen

13:15 – 13:30

Revideret drikkevandsdirektiv og ny bekendtgørelse om Legionella kontrol

Miljøpolitisk konsulent, DMT, Viktor Zeuthen

  • 13:30-13:50

Revideret direktiv om energieffektivitet (EDD) og bygningsdirektivet (EPBD)

Jonas Fredsted Villadsen, Regional Director, Public Affairs & External Relations, Grundfos

  • 13:50-14:20

Nyt Legionella projekt fra Teknologisk Institut ”Brugsvandsinstallationer og Legionella – Udfordringer og løsningsforslag”.

Kaj L. Bryder Seniorkonsulent, ph.d., civ.ing.

  • 14:20-15:00

Diskussion – Hvordan kan vi påvirke ny lovgivning til at løfte Legionellabekæmpelsen i Danmark?

Plenum