Syv svar om miljø og klima

Syv svar om miljø og klima

Miljø og klima er på 1. pladsen hos vælgerne, og derfor har Dansk Miljøteknologi sendt syv spørgsmål om emnet til partiernes miljøordførere. Se svarene her.

Vi har modtaget svar fra følgende ordførere:
Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet
Erling Bonnesen, Venstre
Christian Poll, Alternativet
Ida Auken, Radikale Venstre
Trine Torp, SF
Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti
Mogens Birkelund, Partiet Klaus Riskær Pedersen

Svarene til de seks spørgsmål er samlet herunder. Venstre har afgivet ét samlet svar, der kan læses nederst i dokumentet.

Hvad vil dit parti gøre for at fremme en klimaneutral og ressourceeffektiv dansk vandsektor?

Socialdemokratiet:

Vi skal satse på udviklingen af nye grønne teknologier. Desværre har den nuværende regering med de seneste års finanslove skåret ned på de såkaldte MUDP-midler til miljøteknologisk udvikling. Det er den forkerte vej at gå. Socialdemokratiet vil omvendt styrke udviklingen af nye grønne teknologier, der kan fremme en klimaneutral og ressourceeffektiv dansk vandsektor, og vi ønsker derfor et løft af grønne forskningsmidler samt flerårige bevillinger, så der bliver skabt sikkerhed omkring investeringerne.

Alternativet:

Vandsektoren blev presset unødig hårdt med vandsektoraftalen, som Alternativet stemte imod af netop denne årsag. Alternativet mener, der skal være mere luft i vandsektorens økonomi til at sikre teknologiudvikling, der bl.a. nedbringer klimabelastningen.

Radikale Venstre:

Lave en national målsætning for, hvornår den danske vandsektor skal være energi- og klimaneutral. Det vil bidrage til den samlede danske klimaomstilling og efterlevelse af Paris-aftalen samt skabe et fantastisk udstillingsvindue for eksport at klimavenlige danske vandteknologier.

SF:

Minimumskravet til vandsektoren bør være klimaneutralitet og ressourceeffektivitet. Det betyder at der skal laves en national målsætning hvor dette slås fast samtidigt med at klimaneutraliteten og ressourceeffektiviteten sættes ’på formel’ sådan at det for hver enkelt, relevant parameter fastsættes hvad der minimumskravet – med mulighed for lempelser for de mindste anlæg. Nogle bud kunne være:

  • Udledning af næringsstoffer, metaller, plast og farlige stoffer – særligt for de to sidste savnes der i dag præcise krav til udledninger til vandmiljøet og ikke mindst miljøkvalitetskrav i recipienten.
  • Emissioner til luft – næringsstoffer, lugtstoffer, forsurende stoffer, klimagasser, farlige stoffer, sundhedsskadelige stoffer
  • Nettoproduktion af energi, og i hvert fald energineutralitet.
  • Styring af processen for at reducere emission af lattergas.
  • Opsamling af fosfor og metaller til genanvendelse – leverandør af fosforgødning til landbruget (udbringning af ubehandlet slam afvikles).
  • Krav til drikkevandspild strammes

Det Konservative Folkeparti

Det går heldigvis allerede rigtig godt med at få omstillet vandsektoren. I den kommende periode skal vi have endnu mere fokus på, hvordan vi politisk kan sætte mere ambitiøse mål for vandsektoren. Det er vigtigt for os, at en en konkret plan for vandsektoren ikke kommer til at ramme forbrugeren.

Partiet Klaus Riskær Pedersen:

Forlange at der sættes fokus på konkrete tiltag, og at politikerne erkender at politiske mål og opfølgning hvert 2. år ikke løser noget som helst.

Staten skal støtte nye eller vordende tiltag/teknologier ved at etablere pilotprojekter og afklare en lovende løsning’s faktiske potentiale og driftsudfordringer.

Vil du og dit parti være med til at fremme moderne luftrensning og recirkulation af luft i industrien?

Socialdemokratiet:

Socialdemokratiet mener, det er vigtigt, at Danmark går forrest når det gælder vores miljø og klima. Det gælder også i forhold til at fremme luftrensning og recirkulation i danske virksomheder sådan, at vi sikrer, at danske virksomheder bidrager til renere luft i Danmark. Derfor vil Socialdemokratiet arbejde for flere grønne forskningsmidler og for flerårige bevillinger sådan, at vi kan investere mere og med et længere sigte for øje.

Alternativet:

Industrien har brug for forsknings- og udviklingsmidler til at udvikle grønne løsninger. Alternativet ønsker at øge de grønne forskningsmidler med 6,6 mia. kr. over de næste fire år.

Radikale Venstre:

Ja, vi skal på alle måder i retning af at genbruge og genanvende, det gælder også luft! Der kan være god økonomi i det for virksomhederne og samtidig kan vi gavne klimaet.

SF:

Ja. Det kræver lovændringer, og det vil vi gerne være med til at se på. Det ser ud til at der er gevinster for både arbejdsmiljø og energiregningen.

Det Konservative Folkeparti:

Moderne luftrensning og recirkulation af luften er udbredt i vores nabolande og kan spare mange penge til energi, rørføringer og i øvrigt forbedre arbejdsmiljøet. Der tror jeg, at der findes et potentiale.

Partiet Klaus Riskær Pedersen:

Ja, selvfølgeligt

Vil dit parti arbejde for at sikre landbrugets bidrag til klimaforbedringen gennem reduktion af udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet og ammoniak til luften?

Socialdemokratiet:

Ja. Landbruget skal yde et fair og fornuftigt bidrag til klimaet. Derfor vil Socialdemokratiet stille en miljøgaranti. Der er brug for håndfaste tiltag, og miljøgarantien skal sikre, at Danmark igen får styr på kvælstofindsatsen. Garantien skal være en forsikring til danskerne om, at der bliver taget politisk hånd om kvælstofproblemet. Desuden er vi positive overfor det fælles udspil fra Landbrug og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening, som blev fremlagt i februar i år. Det gælder både delen om jordfordeling og delen om at modernisere ammoniakindsatsen.

Alternativet:

Landbruget skal ind i klimakampen, og derfor har Alternativet sat et mål for drishusgasreduktion på 66% i 2035 for landbruget. Det kræver væsentlige ændringer i landbruget for at dette mål kan nås. Vi foreslår udtagning af lavbundsarealer, individuelle klimaregnskaber og handleplaner for alle landbrug, væsentlig reduktion i andelen af den animalske produktion, investeringer i grønne løsninger for stalde, som kan nedbringe udledninger af kvælstof – både som nitrat og ammoniak. Desuden skal Danmark jo leve op til de krav, vi selv har vedtaget i EU’s NEC-direktiv for nedbringelse af bl.a. ammoniak, så den indsats er obligatorisk for enhver regering. Og være 100 pct. økologisk senest i 2040.

Radikale Venstre:

Ja, vi skal rulle landbrugspakken tilbage og indføre en reel målrettet regulering kombineret med en jordreform, hvor vi udtager dårlig landbrugsjord og omlægger til natur. Og så skal der langt større fokus på miljøteknologier som fx gylleforsuring og staldanlæg, der effektivt vil kunne nedbringe Danmark ammoniakudledning.

SF:

Ja. Desværre er begge steget som følge af vedtagelsen af landbrugspakken i december 2015. Den ekstra kvælstof fx fra øget forbrug af kunstgødning har øget forureningen med klimagassen lattergas, og indirekte kan der være produceret mere af klimagassen metan i søer som følge af iltfri nedbrydning af alger fra mer-tilførslen af kvælstof. Ammoniak er ikke en klimagas men kvælstoffet i ammoniak kan bidrage til produktionen af lattergas og drivhusgassen metan i ser. En reduktion af ammoniak i staldene med miljøteknologi vil også medføre en direkte reduktion i emissionen af drivhusgasser.

Kigger vi fremad er der brug for at udtage lavbundsjorde og engarealer med samtidig stop for dræning langs vandløb, kombineret med minivådområder og egentlige retablering af vådområder. Indførelse af staldteknologi til begrænsning af tab af ammoniak og drivhusgasser bør være standard for alle husdyrbrug over en vis størrelse. Husdyrproducenterne lægger i dag beslag på arealer udenfor bedriften som fremtidig nedfaldsområde for ammoniak – det forhindrer kommunerne i at tage sådanne områder med i det grønne danmarkskort. Denne konflikt bør løse gennem krav om anvendelse af miljøteknologi.

Det Konservative Folkeparti:

Ja det vil vi. Vi vil gerne invitere erhvervslivet med om bordet i en grøn trepart, hvor vi sætter konkrete reduktionsmål for hver sektor. Det gælder også landbruget. I denne regering har vi foreslået at forbedre tilskuddene til miljøteknologi for landbruget. Og det ser vi gerne på i den kommende periode også.

Partiet Klaus Riskær Pedersen:

Ja – Vi foreslår at der etableres en Grøn Fond som skal støtte landbruget i at arbejde videre med den grønne omstilling. Fonden skal gældsomlægge 350 mia. hvorved landbruget får luft under økonomien igen.

Hvordan vil dit parti sikre en langt større brug af TCO (levetidsomkostninger) i hele forsyningssektoren?

Socialdemokratiet:

For Socialdemokratiet er det et vigtigt hensyn at sikre langsigtede investeringer i forsyningssektoren. Derfor mener vi, det er fornuftigt at fremme brugen af TCO.

Alternativet:

TCO bør være et obligatorisk værktøj for investeringer i forsyningssektoren, så man sikrer langsigtede investeringer og undgår overraskelser.

Radikale Venstre:

TCO-tilgangen er fornuftigt og noget vi har fokuseret på for byggeriet, men det giver god mening at udbrede til andre sektorer, også. Det er afgørende at vi ændrer fokus fra den offentlige indkøbers side, så der ikke ensidigt fokuseres på indkøbspris, men i stedet fokuseres på levetidsomkostninger.

SF:

Der er brug for kvalitetsvurderinger af konkrete produkter – hvor længe kan de holde; hvad koster de at vedligeholde – fremfor at alle rør, pumper, ventiler etc. bare får smækket samme levetid ned over sig. Det er ikke helt let, men nødvendigt. Det bør suppleres med aftalebestemt regulering, hvor forsyningsvirksomheden får mulighed for at argumentere for, hvorfor deres valg af produkt har en længere levetid, således at de ikke ramler ind i indtægtsloftet af den grund.

Det Konservative Folkeparti:

Vi skal sikre en effektiv forsyningssektor. Det har vi sat fokus på med vores effektiviseringsstrategi for fremtidens forsyningssektor, hvor vi har fokus på konkurrenceudsættelse og god ledelse.

Partiet Klaus Riskær Pedersen:

Finansieringen af energitiltag må ikke strande på grund af simple mellemfinansielle problemer. Hvis dette sker, etablerer vi en fond som de kan låne af, mod at en del af besparelsen går til tilbagebetalingen.

Kravet vil være at de midler som bliver frigjort efter at tilbagebetalingen er opnået, reinvesteres i nye tiltag.

Vil dit parti arbejde for, at Danmark får en National Bioøkonomistrategi til gavn for klima, virksomheder og beskæftigelse?

Socialdemokratiet:

I en verden med knappe ressourcer bliver den cirkulære og bioøkonomiske tænkning afgørende for virksomheders konkurrenceevne, og her er Socialdemokratiet ikke i tvivl om, at Danmark skal være foregangsland. Både fordi der er gode penge at tjene, fordi der kan skabes arbejdspladser i hele landet, og fordi det er godt for klimaet og miljøet.

Alternativet:

Alternativet har ikke planer om en specifik bioøkonomistrategi, men det er et naturligt element i vores arbejde med omstillingen til en cirkulær økonomi. Der er mange synergier at arbejde for imellem forsyningssektoren, energiområdet og miljø og natur.

Radikale Venstre:

Ja, vil arbejde for at der efter valget vedtages en national strategi for bioøkonomi, som bl.a. kan bidrage til at udvikle nye teknologier fx til biobrændstof til fly.

SF:

Ja. Vi skal blive langt bedre til at udnytte landbrugets, byens, fiskeriets og industriens overskudsprodukter til nye indtægter og teknologier. Der er god økonomi, eksport og mange arbejdspladser i at omdanne halm, græs, slagteriaffald, industriaffald og husholdningsaffald til eksempelvis flybrændstof, plast og biogas.

Det Konservative Folkeparti:

Danmark er et af de eneste EU-lande, som ikke har en national bioøkonomistrategi. Det gør det vanskeligere at melde sig ind i  EU-indsatsen, og det betyder, at både landbrug og miljøtekniske virksomheder går glip af vigtige muligheder. Vi ser gerne på, om det giver mening at udvikle en bioøkonomistrategi i en grøn trepart.

Partiet Klaus Riskær Pedersen:

Betinget ja – den skal være en integreret del af en samlet, aggressiv plan for kampen mod Global Opvarmning.

 

Hvilke planer har dit parti for at genoprette MUDP og sikre 4 års bevillingsrammer?

Socialdemokratiet:

Socialdemokratiet ønsker et løft af MUDP-bevillingen samt flerårige bevillinger, så der bliver skabt sikkerhed omkring investeringerne. Det er nødvendigt, efter den nuværende regering med de seneste års finanslove har skåret ned på MUDP-midlerne, og dermed undermineret Danmarks muligheder for at skabe nye grønne jobs.

Alternativet:

Alternativet ønsker at øge den grønne forskning og udvikling, se svaret på spm. 2. Derudover skal det være faste 4-årige bevillinger.  Vi har brug for en klar politisk kurs, der sender et tydeligt signal om en grøn fremtid for hele verden og for dansk erhvervsliv. Vi vil arbejde for at fremtidssikre midlerne, så de bliver en fast post på finansloven. Ingeniørforeningen IDA har i flere år efterspurgt en større sikkerhed om midlerne til fremtidens grønne forskning.

Radikale Venstre:

Vi vil arbejde for at MUDP skal genoprettes til minimum niveauet før den nuværende regering kom til, og der skal sikres faste fireårige bevillinger på finansloven.

SF:

Dette har i flere år været år været en del af SF’s forslag til finansloven. Vi tror på at der med et andet flertal vil kunne skabes stabilitet og forudsigelighed omkring MUDP-budgetterne.

Det Konservative Folkeparti:

Vi skal sikre, at investeringsrammerne på det miljøteknologiske område er gode. Hvis MUDP’en er der vi får mest valuta for penge, så skal vi selvfølgelig se på bevillingerne.

Partiet Klaus Riskær Pedersen:

Det skal klart genetableres og styrkes.

Samlet besvarelse fra Venstre (spørgsmål 1-6):

Klima og miljø er et af valgkampens helt store emner. Derfor er vi i Venstre tilfredse med, at vi de seneste fire år har arbejdet målrettet på at trække Danmark i en mere grøn retning. Med et bredt energiforlig har vi sat rammerne for en grøn dansk energiproduktion. Venstre er åbne for, at der skal investeres mere i grønne løsninger som kan skabe et mere ressourceeffektivt samfund. Det gælder også indenfor vandsektoren som der konkret bliver spurgt til. For Venstre er det afgørende, at vi vælger nogle løsninger, der er effektive samtidig med at de ikke pålægger erhvervslivet helt urimelige byrder som ikke findes i andre EU-lande. Det er vigtigt at vi finder en balance, hvor alle kan se sig selv i den grønne omstilling, ellers når vi ikke i mål.

Venstre har netop fremlagt et klimaudspil på landbrugsområdet. Det har til formål at sætte gang i en klimamæssig omstilling af landbruget. Det skal ske ved at give tilskud til at danske landbrug kan blive mere klimavenlige. Helt konkret vil vi indføre samme tilskudsmodel som er blevet brugt meget succesfuldt gennem omstilling fra konventionelle til økologiske bedrifter.