Ny rapport sætter bioøkonomien på landkortet

Ny rapport sætter bioøkonomien på landkortet

En ny rapport fra Partnerskabet for Bæredygtig Bioraffinering kortlægger for første gang den danske bioraffineringssektor - herunder de danske nuværende og kommende aktører indenfor området. Rapporten tegner et billede af de største muligheder og barrierer indenfor udvikling af dansk bæredygtig bioøkonomi, og kommer tillige med en række anbefalinger til de politiske beslutningstagere.

En samlende anbefaling i rapporten på baggrund af interviews med toneangivende aktører i sektoren, er: ”Der er brug for en politisk langsigtet strategi for bæredygtig bioøkonomi, som fx indeholder etablering af større demoanlæg. Det vil fremme beskæftigelsen i landdistriktsområder, fremme klima- og miljø ved at erstatte fossile ressourcer med bioressourcer og gavne danske virksomheder og primærproducenter.”

Læs den fulde rapport her

Afsender på kortlægningsrapport er Partnerskabet for Bæredygtig Bioraffinering og udarbejdet af NIRAS og Teknologisk Institut. GUDP har medfinansieret.