Bevar det grønne nationalregnskab - der er jobs i det

Debatindlæg i Politiken den 9. september 2017

Bevar det grønne nationalregnskab - der er jobs i det

Bevar det grønne nationalregnskab – der er jobs i det

BÆREDYGTIGHED

Af Claus Witt og Leif Bentsen, HHV. Adm. Direktør Grundfos Danmark og Adm. Direktør i Krüger, Formand og Næstformand i Dansk Miljøteknologi.

Alle partier siger med forskellig stemmeføring og forskellige begrundelser, at de vil en ambitiøs grøn omstilling, hvor Danmark er med til at vise vejen.

Det er vi glade for. Det skaber mange eksportbaserede arbejdspladser inden for ren energi, klimaløsninger, rent vand og luft samt ressourceeffektive løsninger i industrien, forsyninger og forbrug.

Men regeringen har ikke fundet plads til det nyudviklede grønne nationalregnskab på sit forslag til finanslov for 2018 og de kommende år. Det er vi kede af, fordi det grønne nationalregnskab på mange måder understøtter den grønne omstilling. Det placerer os i samme ambitiøse landegruppe som Tyskland, Holland, Sverige og Canada, og det er med til at brande Danmark og vores grønne resultater.

Det grønne nationalregnskab giver overblik over, hvad den grønne sektor bidrager med til samfundsøkonomien – hvad vi tjener på de grønne løsninger. Og det er vigtigt at vide, hvis man politisk vil arbejde for at styrke vækst og beskæftigelse i den grønne sektor gennem teknologiudvikling, ambitiøse målsætninger og intelligent regulering.

Det giver os som samfund løbende viden om, hvorvidt vi er på rette vej i den grønne omstilling. Fordi vi får data, der på samme tid viser vækst i materiel velstand, men også i naturkapital, rent vand og luft og ressourceforbrug samt udvikling i social kapital.

Det er et redskab til at forstå, analysere og diskutere vores vej mod et egentlig bæredygtigt samfund i begrebets fulde betydning økonomisk, socialt og miljømæssigt.

Virker vores indsats, eller er der noget, vi skal lave om – eller er der ligefrem områder, hvor vi skal vende helt om og lægge en ny kurs?

Regnskabet giver os samtidig værdifuld viden om sammenhængen mellem vækst i produktionen og miljøbelastningen i hele samfundsøkonomien og i forskellige sektorer.

Vi skulle gerne blive bedre til at producere mere med mindre belastning af miljø og mindre slid på naturressourcer. Ikke mindst i forhold til realiseringen af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling er denne viden af stor betydning.

Derfor virker det meningsløst at ødelægge det måleinstrument, som fortæller os, hvor langt vi er kommet med bæredygtige måder at producere og forbruge på.

Vi går glip af detaljeret viden og muligheden for at lære af erfaringerne.

Det grønne nationalregnskab beskriver også, hvad de forskellige miljøtiltag koster. Det giver mulighed for at vælge de mest effektive tiltag. Hvis vi svæver i uvisheden om prisen, er der risiko for, at man afholder sig fra at gennemføre ellers rentable miljø- og ressourcetiltag, eller vi kommer til at gennemføre unødigt omkostningsfulde tiltag.

Nedlæggelsen af det grønne nationalregnskab virker ikke gennemtænkt.

Vi opfordrer regering og Folketing til at sikre en fortsættelse af indsatsen. Det vil understøtte den grønne omstilling og de mange grønne danske virksomheders muligheder for at skabe mange nye og attraktive jobs fremover.

Original artikel fra Politiken