Når man er iværksætter er pengene ofte små og de fleste ressourcer sættes ind for at udvikle virksomheden og løsningerne. Derfor har Bestyrelsen i Dansk Miljøteknologi besluttet, at tilbyde et medlemskab til reduceret pris for start-up virksomheder med op til 4 medarbejdere. Dansk Miljøteknologi er kendt for at være en seriøs og vigtig stemme på Christiansborg, og vi vil meget gerne været med til at bakke op om iværksætterne og bane vej for endnu bedre rammevilkår. Vores stemme bliver stærkere når vi er flere og for iværksætterne er der helt særlige udfordringer, som vi kan hjælpe med at løfte ind mod Christiansborg. Dette er f.eks. når vi argumenterer for flere penge til MUDP og at reguleringen i højere grad skal efterspørge de nye innovative løsninger i stedet for altid at gøre, som man altid har gjort.
Den nye medlemskategori dækker behovet for at følge med i udviklingen i branchen, men giver samtidig adgang til et netværk af store og små innovative virksomheder, hvor vi sammen fastlægger vores politiske position til at sikre bedre rammevilkår -også for iværksætterne.
- Pris: 6.000 årligt (indeksreguleres årligt)
- Modtagelse af nyhedsbrev
- Modtagelse af kvartalsudgivelse
- Adgang til topmøde og generalforsamling
- Adgang til medlemsmøder
- mv.
Kontakt sekretariatet hvis du vil høre mere.